FORSIDE / PRÆSENTATION / KONTAKT

 

HENVENDELSE

VED

FORESPØRGSLER:

Ole Nielsen

 

banjoole@godmail.dk

 

Mobil 5188 7121

 

 

 

Orkestret spiller i/på/til

 

Bal og dans

Brunch- og frokostmøde

Bryllup (og skilsmisse)

Byfest

Café og restaurant

Centerindvielse

Enkebal og mandefald

Erhvervstiltag

Familiefest ude/hjemme

Fernisering

Festival

Foreningsarrangement

Fødselsdagskalas

Have- & høstfest

Havnefest

House-warming

Jazzklub

Jazzkoncert

Jubilæum

Kirkekoncert

Konfirmation

Kundetræf

Lejrbål & snobrød

Løb-for-livet

Markeds- og torvedag

Reception

Seminariefest

Skolebal

Sportsstævne

Stabelafløbning

Studentergilde

Sølv- og guldbryllup

Translokation

Vækkelsesmøde

 

- og kan engageres som TRIO, KVARTET, KVINTET eller

SEKSTET, alt efter kundeønske. Påklædning, lyd- og musikniveau afstemmes tilpas efter anledningen.

NEW OR'NIELSEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maestro Ole Nielsen er indfødt Vordingborggenser og de øvrige band-medlemmer er ligeledes

slægtsknyttede til eller hjemmehørende i Vordingborg med tilliggende opland. Således et udpræget lokalt fænomen, hvilket i høj grad også afspejles i publikums yderst loyale - og af orkestret højt værdsatte - opbakning.

 

Efter nøje granskning af gulnede dokumenter er det nu fastslået, at NEW OR´NIELSENS HOT SIX tog sin form i 1992 (ved et tilfældigt efterårsengagement i den ny Festsal på Vordingborg Seminarium), hvor det uventet viste sig muligt at indstævne en gruppe åndsbeslægtede jazzmænd fra nærområdet. Denne kombination har siden holdt sig levedygtig, om end besætningen lejlighedsvis har ændret sig.

 

Omkring 2003 tiltrådte gruppen sit virke som husorkester ved lørdagsjazz'en hos Café Einstein i Algade, Vordingborg - oftest den første lørdag i måneden. Desuden ved de særlige kulturnætter samt under byens festuge.

I sommerperioden spilles udendørs i caféens populære, maleriske og stemningsmættede

gårdhave, der er blevet et eftertragtet samlingssted for de mange faste gæster og sejlerturister.

Et nagelfast frokostpublikum har etableret en ufravigelig skik med regelmæssig indtagelse af lørdagens swinging-brunch-lunch, og det er endda ikke så få af stamkundernes familiefester, hvor NEW OR'NIELSENS HOT SIX har været engageret til at lokke gæsterne ud på dansegulvet eller blot diskret at akkompagnere festmiddagen eller receptionen.

Desuden besøger orkestret jævnligt regionens mangeartede spillelokaliteter og dertil en række af landets jazzklubber, i begyndelsen af 2016 med en 'international' afstikker til broderlandets legendariske Hot House i Malmö.

Som det nogenlunde nemt kan beregnes, runder the HOT SIX dermed egentlig sit 25 års

orkesterjubilæum i efteråret 2017 samt i maj 2018 de første 15 år på Einstein Café.

 

Orkestret har udviklet sig til en lille intens gruppe, godt sammenspillet som følge af de mange års

fælles virke. Alligevel er der en vis frihed, som tilgodeser medlemmernes private gøremål, men dette har skabt en velkommen variationsmulighed i og med, at der ved fravær i den faste stab lanceres en række forskellige kendte 'sidemen' og solister.

Der præsenteres altid et afvekslende melodiudvalg, dels det klassiske New Orleans-

repertoire fra 1920'erne, dels evergreens fra 1930/40'ernes store komponister og markante

solister. Alt i alt velfunderet, swingende musik i traditionel stil med velklingende udgaver af kendte som mindre kendte jazz-standards. Den fængende melodi er sat i højsædet dog med tilbørligt hensyn til visse populære indslag af nyere dato.

 

Foruden besætningen har også orkesternavnet varieret gennem tiderne. Gennem det seneste års tid har besætningen været af HOT FIVE format, men denne er nu atter forøget til HOT SIX størrelse med sædvanligvis følgende instrumentering: Trompet/flugelhorn/vokal, klarinet/altsax/fagot/vokal, sopransax/tenorsax, banjo/tenorguitar/sousafon, guitar og kontrabas.

NEW OR'NIELSEN har således sammentømret sin egen særlige sound med banjo, guitar og bas i rytmesektionen - og lyddæmpende samt pladsbesparende fravær af trommer!

 

NEW OR'NIELSENS HOT SIX medvirker også ved regionens kirkekoncerter, i hvilket øjemed

er bearbejdet et historisk betonet og originalt sæt melodier, inspireret af traditionens spirituals, hymner, salmer og gospelsange. Se nærmere under repertoire.

 

 

 

Denne webside er optimeret til browseren Mozilla Firefox, medens

Internet Explorer og Google Chrome kan bevirke små forskydninger.

 

Og Ejgil Grønholdt sekunderer kyndigt fra sidelinien - en dejlig eftermiddag den 11. juli i festugen 2016